Temaer
Tæt på Hestehovedtågen: Lige under stjernen Alnitak i stjernebilledet Orion ligger Hestehovedtågen. Den er en del af det meget større Orion-kompleks, en stor gruppe af klare tåger, mørke skyer og unge stjerner, som strækker sig hele vejen fra Orions bælte til [...]
Uge 19, 2013
En grøn boble: Den planetariske tåge IC 1295 ligger omkring 3.300 lysår væk i retning af stjernebilledet Skjoldet på den sydlige himmelhalvkugle. Den er et eksempel på hvad der sker, når en stjerne på størrelse med Solen ender sine dage.
Uge 17, 2013
Æggetågen: Omkring 3.000 lysår fra Jorden i retning af stjernebilledet Svanen på den nordlige himmelhalvkugle ligger den protoplanetariske tåge Æggetågen. Den er resultatet af en døende stjernes sidste krampetrækninger.
Uge 14, 2013
En kosmisk hummer: Stjernetågen NGC 6357 ligger omkring 8.000 lysår væk i retning af stjernebilledet Skorpionen på den nordlige himmelhalvkugle. I dens store, glødende gasskyer er en masse nye stjerner ved at blive dannet.
Uge 09, 2013
Kosmisk havesprinkler: Den planetariske tåge NGC 5189 ligger omkring 3.000 lysår væk i retning af stjernebilledet Fluen på den sydlige himmelhalvkugle. Den er en døende stjernes sidste smukke krampetrækninger.
Uge 05, 2013
Simeis 147: I stjernebilledet Tyren på den nordlige himmelhalvkugle ligger resterne af en supernova, der eksploderede for 40.000 år siden. Den stadigt ekspanderende sky af varm gas fylder et område af himlen, der svarer til seks gange Fuldmånens størrelse.
Uge 01, 2013
Den røde edderkop: Den planetariske tåge NGC 6537 ligger omkring 4.000 lysår væk i retning af stjernebilledet Skytten på den nordlige himmelhalvkugle. I dens midte sidder en af de varmeste kendte hvide dværge.
Uge 45, 2012
Cepheus’ spøgelse: Omkring 1.200 lysår væk i stjernebilledet Cepheus på den nordlige himmelhalvkugle spøger denne mørke stjernetåge ved navn SH2-136.
Uge 44, 2012
Thors hjelm: Stjernetågen NGC 2359 befinder sig omkring 15.000 lysår væk i retning af stjernebilledet Store Hund på den nordlige himmelhalvkugle. I dens midte sidder en ekstremt varm, blå stjerne, der er godt på vej til at eksplodere som en supernova.
Uge 43, 2012
Blyanttågen: For omkring 11.000 år siden endte en af Mælkevejens stjerner sine dage i en kæmpe supernovaeksplosion. Resterne af eksplosionen kan i dag ses på den sydlige himmelhalvkugle i stjernebilledet Sejlet.
Uge 39, 2012
Flammetågen: Det energiske, ultraviolette lys fra unge, blå stjerner får hydrogengasserne i stjernetågen NGC 2024 til at lyse op, som om der var ild i dem. Tågen kaldes da også meget passende for Flammetågen.
Uge 35, 2012
Orion, himlens jæger: Om vinteren dominerer stjernebilledet Orion de nordlige breddegraders nattehimmel. Foruden sine klare stjerner gemmer stjernebilledet på en masse flotte stjernetåger, som desværre er for svage til at kunne ses med det blotte øje.
Uge 34, 2012
Lagunetågen: Man kan næsten forestille sig, hvordan den farvefulde gas bevæger sig i rolige bølger i dette nærbillede af M8, som meget passende har fået navnet Lagunetågen.
Uge 32, 2012
Det røde rektangel: Denne usædvanlige tåge befinder sig omkring 2300 lysår væk i retning af stjernebilledet Enhjørningen på himmelkuglens ækvator. Den er en såkaldt protoplanetarisk tåge, der om få millioner år vil udvikle sig til en planetarisk tåge.
Uge 28, 2012
En kæmpe boble: Denne tilsyneladende skrøbelige boble af gas har en voldsom historie bag sig. Den er nemlig resterne af en supernova, der eksploderede i den Store Magellanske Sky for omkring 400 år siden.
Uge 27, 2012
Gopletågen: Gopletågen ses normalt på himlen som en svag, rød stjernetåge, men på dette billede, er der blevet leget lidt med farverne.
Uge 17, 2012
Eta Carina-tågen: ESO’s Very Large Telescope har taget det hidtil mest detaljerede billede af Eta Carina-tågen, en glødende stjernefabrik, der befinder sig omkring 7.500 lysår væk i stjernebilledet Kølen.
Uge 10, 2012
En refleksionståge i Orion: Refleksionstågen NGC 1999 befinder sig omkring 1.500 lysår væk lige syd for Oriontågen i stjernebilledet Orion på den nordlige himmelhalvkugle.
Uge 09, 2012
Et hul i himmelen: Hvorfor er himmelen så mørk? Stjernerne er ikke forsvundet, men deres lys bliver blokeret af den mørke molekylesky Barnard 68, som befinder sig i retning af stjernebilledet Slangeholderen nær himmelkuglens ækvator.
Uge 05, 2012
Helixtågen: Helixtågen er en stor planetarisk tåge, der ligger i stjernebilledet Vandmanden nær himmelkuglens ækvator. Den er en af de klareste og nærmeste planetariske tåger i Mælkevejen.
Uge 04, 2012
Fyrværkeri på astronomisk skala: I starten af 1900-tallet blev stjernen GK Persei kortvarigt en af de klareste stjerner på himmelen, da den eksploderede som en nova. Materialet, som blev skudt ud ved eksplosionen, kaldes populært for Fyrværkeritågen.
Uge 52, 2011
Et himmelsk juletræ: I stjernebilledet Enhjørningen på den nordlige himmelhalvkugle lyser både stjerner og farverige tåger op i den stjernedannende region NGC 2264. De klare blå stjerner på billedet er en del af en åben stjernehob, der populært kaldes for Juletræshoben.
Uge 51, 2011
Tycho Brahes supernova: I november 1572 opdagede den danske astronom Tycho Brahe en ny stjerne på himlen; det var en supernova, der eksploderede i vores galakse. Resterne af den kan stadig ses i dag som en ekspanderende sky af gas og støv.
Uge 47, 2011
Rosetta-tågen: I stjernebilledet Enhjørningen ligger stjernetågen Rosetta, som har fået sit navn på grund af sin blomsterlignende form. I midten af tågen skinner klare, blå stjerner, der er en del af stjernehoben NGC 2244.
Uge 46, 2011
Sommerfugletågen: Denne stjernetåge ligner en sommerfugl, men den er langt fra skrøbelig. Dens flotte vinger består af en næsten 20.000 grader varm gas, der udvider sig med mere end 950.000 kilometer i timen.
Uge 43, 2011
Farverige stjernetåger: De farverige stjernetåger omkring stjernerne Antares, Rho Ophiuchi og Sigma Scorpii befinder sig omkring 500 lysår væk lige under himmelkuglens ækvator. De spænder over et stykke af himlen, der svarer til 12 gange fuldmånens diameter.
Uge 36, 2011
Plejaderne: Plejaderne er en af de mest kendte stjernehobe på himlen, og den kan nemt ses med det blotte øje både på den nordlige og sydlige himmelhalvkugle afhængigt af årstiden.
Uge 25, 2011
Skabelsens søjler: I april 1995 blev disse mægtige søjler af gas og støv i stjernetågen Ørnen foreviget af rumteleskopet Hubble. Billedet blev senere udråbt til at være blandt de ti bedste fotografier taget af Hubble.
Uge 21, 2011
Oriontågen, en stjernefabrik: Oriontågen er en af de klareste stjernetåger på nattehimlen; den kan ses med det blotte øje i stjernebilledet Orion. Her fødes nye, klare stjerner, hvis ultraviolette lys ioniserer gassen i tågen, hvilket får den til at lyse.
Uge 14, 2011
Boomerang-tågen: Omkring 5.000 lysår fra Jorden er en gammel stjernes liv ved at nærme sig sin slutning. Gas, der er blevet udstødt fra stjernens kerne, kan ses som en protoplanetarisk tåge omkring stjernen.
Uge 09, 2011
Krabbetågen, en stjernes grav: Krabbetågen er resterne af en supernova; en kæmpe ekspanderende sky af støv og gas, der blev skabt, da en døende stjerne eksploderede.
Uge 04, 2011
