Gopletågen: Gopletågen ses normalt på himlen som en svag, rød stjernetåge, men på dette billede, er der blevet leget lidt med farverne.

Gopletågen, der også kendes under det mere formelle navn IC 443, befinder sig omkring 5.000 lysår væk i retning af stjernebilledet Tvillingerne på den nordlige himmelhalvkugle. På billedet er Gopletågen flankeret af de to klare stjerner Mu og Eta Geminorum, og dens tentakler ses lidt til højre for centrum og nederst til højre. Gopletågen fylder et stykke af himmelen, der svarer til lidt mere end halvanden gange fuldmånens diameter.

Gopletågen er resterne af en supernova, der eksploderede for omkring 30.000 år siden. Ligesom sin ven i de kosmiske vande, Krabbetågen, gemmer den en neutronstjerne i sit indre. Da den originale stjerne eksploderede, blev dens yderste lag af gas blæst af og dannede Gopletågen, mens dens indre kerne kollapsede og blev til neutronstjernen. Det er kun kæmpestjerner med masser på flere gange Solens, der ender deres liv på denne måde. Vores egen Sol vil i stedet ende som en planetarisk tåge.

Kilde: Bob Franke