http://uab.dk Ugens Astronomibillede præsenterer i starten af hver uge et nyt billede fra vores fascinerende og smukke univers. Mon, 20 Feb 2012 09:37:17 +0000 http://backend.userland.com/rss092 en En hilsen fra Jorden: Ønsket om at kontakte intelligent liv på andre planeter er gammelt. Det er efterhånden længe siden, man spekulerede i at kontakte marsboere ved hjælp af spejle og lys, og især i de sidste 40 år har teknologiens fremskridt åbnet op for mange nye idéer.]]> http://uab.dk/2012-uge8/ Tre sole på himlen: Bisole er små fantom-sole, der under særlige omstændigheder dukker op på hver side af Solen. Det sker, når Solens stråler reflekteres fra og brydes af små iskrystaller i atmosfæren.]]> http://uab.dk/2012-uge7/ En kosmisk hestesko: Den klare, røde galakse i midten af billedet er i sig selv speciel på grund af sin usædvanligt store masse, men det en den blå hestesko omkring den, der har tiltrukket rumteleskopet Hubbles opmærksomhed.]]> http://uab.dk/2012-uge6/ Et hul i himmelen: Hvorfor er himmelen så mørk? Stjernerne er ikke forsvundet, men deres lys bliver blokeret af den mørke molekylesky Barnard 68, som befinder sig i retning af stjernebilledet Slangeholderen nær himmelkuglens ækvator.]]> http://uab.dk/2012-uge5/ Helixtågen: Helixtågen er en stor planetarisk tåge, der ligger i stjernebilledet Vandmanden nær himmelkuglens ækvator. Den er en af de klareste og nærmeste planetariske tåger i Mælkevejen.]]> http://uab.dk/2012-uge4/ Et væld af planeter: Et internationalt hold af astronomer har efter seks års observationer af millioner af stjerner i Mælkevejen fundet ud af, at planeter omkring stjerner er mere reglen end undtagelsen.]]> http://uab.dk/2012-uge3/ Komet på besøg: I slutningen af november sidste år opdagede en amatørastronom en ny komet, der var på vej ind mod Solen. I midten af december fløj Lovejoy, som kometen blev døbt, tæt forbi Solen, inden den igen begyndte at bevæge sig ud mod Solsystemets fjerne del.]]> http://uab.dk/2012-uge2/ Jordens skygge: I december sidste år gled Månen ind i den nederste del af Jordens skygge. I Danmark var det ikke muligt at se hele den totale måneformørkelse, men det var det blandt andet i Beijing, Kina.]]> http://uab.dk/2012-uge1/ Fyrværkeri på astronomisk skala: I starten af 1900-tallet blev stjernen GK Persei kortvarigt en af de klareste stjerner på himmelen, da den eksploderede som en nova. Materialet, som blev skudt ud ved eksplosionen, kaldes populært for Fyrværkeritågen.]]> http://uab.dk/2011-uge52/ Et himmelsk juletræ: I stjernebilledet Enhjørningen på den nordlige himmelhalvkugle lyser både stjerner og farverige tåger op i den stjernedannende region NGC 2264. De klare blå stjerner på billedet er en del af en åben stjernehob, der populært kaldes for Juletræshoben.]]> http://uab.dk/2011-uge51/