Temaer
Dobbeltstjernen Albireo: Albireo er den femteklareste stjerne i stjernebilledet Svanen på den nordlige himmelhalvkugle. Selv et lille teleskop vil afsløre, at Albireo er en dobbeltstjerne, og at de to stjerner har meget forskellige farver.
Uge 13, 2013
Meget varme stjerner: Den Lille Magellanske Sky er en dværggalakse, der kredser om Mælkevejen i en afstand af 200.000 lysår. I den sidder dobbeltstjernesystemet AB7, der består af en Wolf-Rayet-stjerne og en kæmpe, blå stjerne, der kredser om hinanden.
Uge 10, 2013
En kosmisk hummer: Stjernetågen NGC 6357 ligger omkring 8.000 lysår væk i retning af stjernebilledet Skorpionen på den nordlige himmelhalvkugle. I dens store, glødende gasskyer er en masse nye stjerner ved at blive dannet.
Uge 09, 2013
En eksotisk stjernecocktail: Kuglehoben 47 Tucanae ligger omkring 15.000 lysår væk i retning af stjernebilledet Peberfuglen på den sydlige himmelhalvkugle. Den indeholder millioner af stjerner, og mange af dem er eksotiske og har usædvanlige egenskaber.
Uge 06, 2013
Stjernehoben NGC 602: I udkanten af den Lille Magellanske Sky ligger stjernetågen N90. I dens midte stråler de klare, unge stjerner i den åbne stjernehob NGC 602, der kun er 5 millioner år gammel.
Uge 04, 2013
Zeta Ophiuchi: Zeta Ophiuchi er en ung, varm kæmpestjerne, der befinder sig omkring 370 lysår væk i retning af stjernebilledet Slangeholderen på himmelhalvkuglens ækvator. Stjernen farer gennem rummet og skaber chokbølger i gasskyerne foran sig.
Uge 02, 2013
Thors hjelm: Stjernetågen NGC 2359 befinder sig omkring 15.000 lysår væk i retning af stjernebilledet Store Hund på den nordlige himmelhalvkugle. I dens midte sidder en ekstremt varm, blå stjerne, der er godt på vej til at eksplodere som en supernova.
Uge 43, 2012
En usædvanlig spiral: Stjernen R Sculptoris er en del af det lille stjernebillede Billedhuggeren, som findes på den sydlige himmelhalvkugle. Den er omgivet af en skal af udstødt materiale, der har en meget usædvanlig spiralstruktur.
Uge 42, 2012
Solens nærmeste nabo: Stjernen Proxima Centauri er Solens nærmeste nabo i Mælkevejen. Den er en del af stjernesystemet Alpha Centauri, som kan ses i stjernebilledet Kentauren på den sydlige himmelhalvkugle.
Uge 41, 2012
Sommerfuglehoben: Den åbne stjernhob M6 befinder sig omkring 2.000 lysår væk i retning af stjernebilledet Skorpionen på den nordlige himmelhalvkugle. Da dens omrids med lidt god vilje ligner en sommerfugl, kaldes den også for Sommerfuglehoben.
Uge 37, 2012
Orion, himlens jæger: Om vinteren dominerer stjernebilledet Orion de nordlige breddegraders nattehimmel. Foruden sine klare stjerner gemmer stjernebilledet på en masse flotte stjernetåger, som desværre er for svage til at kunne ses med det blotte øje.
Uge 34, 2012
En døende stjerne: Eta Carinae er en kæmpe, ustabil stjerne, der ligger omkring 7.500 lysår væk i stjernebilledet Kølen på den sydlige himmelhalvkugle. Eta Carinae vil højst sandsynligt eksplodere som en supernova inden for den næste million år.
Uge 21, 2012
To stjernehobe: De to stjernehobe NGC 869 (til venstre) og NGC 884 (til højre) kaldes populært også for Dobbelthoben. De befinder sig nemlig tæt ved siden af hinanden i stjernebilledet Perseus på den nordlige himmelhalvkugle omkring 7.600 lysår væk fra Jorden.
Uge 19, 2012
Et væld af planeter: Et internationalt hold af astronomer har efter seks års observationer af millioner af stjerner i Mælkevejen fundet ud af, at planeter omkring stjerner er mere reglen end undtagelsen.
Uge 03, 2012
Et himmelsk juletræ: I stjernebilledet Enhjørningen på den nordlige himmelhalvkugle lyser både stjerner og farverige tåger op i den stjernedannende region NGC 2264. De klare blå stjerner på billedet er en del af en åben stjernehob, der populært kaldes for Juletræshoben.
Uge 51, 2011
Rosetta-tågen: I stjernebilledet Enhjørningen ligger stjernetågen Rosetta, som har fået sit navn på grund af sin blomsterlignende form. I midten af tågen skinner klare, blå stjerner, der er en del af stjernehoben NGC 2244.
Uge 46, 2011
Det accelererende univers: Nobelprisen i fysik gik i år til tre astrofysikere. Deres observationer af fjerne supernovaer har ført til opdagelsen af, at universets udvidelse accelererer.
Uge 41, 2011
Blinke, blinke lille stjerne: I juni 2010 kunne man se den klare stjerne Regulus og planeten Mars stråle om kap side om side på nattehimlen. En 10 sekunder lang eksponering med et kamera, der svingede frit i en snor, resulterede i dette usædvanlige billede.
Uge 37, 2011
Farverige stjernetåger: De farverige stjernetåger omkring stjernerne Antares, Rho Ophiuchi og Sigma Scorpii befinder sig omkring 500 lysår væk lige under himmelkuglens ækvator. De spænder over et stykke af himlen, der svarer til 12 gange fuldmånens diameter.
Uge 36, 2011
Betelgeuses flammer: Det hidtil mest detaljerede billede af Betelgeuse har afsløret en klar stjernetåge omkring superkæmpestjernen. Tågen, der strømmer ud fra stjernen, bliver dannet i takt med, at stjernen kaster sit materiale ud i rummet.
Uge 27, 2011
Plejaderne: Plejaderne er en af de mest kendte stjernehobe på himlen, og den kan nemt ses med det blotte øje både på den nordlige og sydlige himmelhalvkugle afhængigt af årstiden.
Uge 25, 2011
Ny supernova i M51: For fire dage siden eksploderede en supernova i spiralgalaksen M51, og dens klare lys stråler kraftigere end selv galaksen. Animationen her viser to billeder af M51; det ene er taget den 30. maj og viser ikke nogen supernova, og det andet er taget den 1. juni og viser den nye supernova.
Uge 23, 2011
Kraftige jets fra en aktiv galakse: I en afstand af blot 12 millioner lysår ligger den enorme elliptiske galakse Centaurus A. Den er en af de klareste og nærmeste aktive galakser.
Uge 22, 2011
M13, en funklende stjerneby: M13 er en af de klareste og flotteste kuglehobe på den nordlige himmelhalvkugle. Den ligger 25.100 lysår væk i retning af stjernebilledet Herkulus, og på en klar nat kan den lige akkurat skimtes med det blotte øje.
Uge 18, 2011
VY Canis Majoris: Langt de fleste stjerner i Mælkevejen er ikke større end vores Sol. Der findes dog enkelte stjerner, hvis enorme størrelser og lysstyrker langt overgår resten. Sådan en stjerne er VY Canis Majoris.
Uge 07, 2011
Keplers planeter: I marts 2009 opsendte NASA rumfartøjet Kepler, hvis mission er at lede efter jordlignende exoplaneter, det vil sige planeter, der kredser om andre stjerner end Solen.
Uge 06, 2011
