Orion, himlens jæger: Om vinteren dominerer stjernebilledet Orion de nordlige breddegraders nattehimmel. Foruden sine klare stjerner gemmer stjernebilledet på en masse flotte stjernetåger, som desværre er for svage til at kunne ses med det blotte øje.

Stjernebilledets navn henviser til Orion, en jæger fra den græske mytologi. Den røde stjerne øverst til højre i billedet er Betelgeuse, Orions højre skulder. Den er en rød superkæmpe, der er nær slutningen af sin livscyklus. Når den endelig eksploderer som en supernova, vil den lyse så kraftigt, at den kan ses på himlen om dagen. Nederst til venstre i billedet stråler Rigel, Orions venstre fod. Den er en blå superkæmpe og stjernebilledets klareste stjerne. I midten af billedet ses en asterisme, som er nem at finde på nattehimlen: Tre klare stjerner på linje, Orions bælte.

Mellem stjernerne i Orion gemmer der sig et væld af stjernetåger, både røde emissionståger, blå reflektionståger og mørke tåger. Den halvmåneformede røde tåge, der næsten omfavner Orion, hedder Barnards Loop. Ligesom den røde tåge til højre i billedet er den en emissionståge: Lyset fra de klare stjerner har ioniseret dens gasser, hvilket får dem til at lyse rødt. Ved siden af stjernen længst til venstre i Orions bælte ligger den mørke tåge Hestehovedtågen, og til venstre for den ligger Oriontågen, en af de nærmeste stjernedannende regioner. Nederst til venstre i billedet ses en aflang, blålig tåge. Det er Heksehovedtågen, en reflektionståge, der reflekterer det blå lys fra Rigel.

Kilde: Rogelio Bernal Andreo