Temaer

Simeis 147: I stjernebilledet Tyren på den nordlige himmelhalvkugle ligger resterne af en supernova, der eksploderede for 40.000 år siden. Den stadigt ekspanderende sky af varm gas fylder et område af himlen, der svarer til seks gange Fuldmånens størrelse.

Blyanttågen: For omkring 11.000 år siden endte en af Mælkevejens stjerner sine dage i en kæmpe supernovaeksplosion. Resterne af eksplosionen kan i dag ses på den sydlige himmelhalvkugle i stjernebilledet Sejlet.

En kæmpe boble: Denne tilsyneladende skrøbelige boble af gas har en voldsom historie bag sig. Den er nemlig resterne af en supernova, der eksploderede i den Store Magellanske Sky for omkring 400 år siden.

Gopletågen: Gopletågen ses normalt på himlen som en svag, rød stjernetåge, men på dette billede, er der blevet leget lidt med farverne.

Fyrværkeri på astronomisk skala: I starten af 1900-tallet blev stjernen GK Persei kortvarigt en af de klareste stjerner på himmelen, da den eksploderede som en nova. Materialet, som blev skudt ud ved eksplosionen, kaldes populært for Fyrværkeritågen.

Tycho Brahes supernova: I november 1572 opdagede den danske astronom Tycho Brahe en ny stjerne på himlen; det var en supernova, der eksploderede i vores galakse. Resterne af den kan stadig ses i dag som en ekspanderende sky af gas og støv.

Krabbetågen, en stjernes grav: Krabbetågen er resterne af en supernova; en kæmpe ekspanderende sky af støv og gas, der blev skabt, da en døende stjerne eksploderede.