Temaer
En asteroide og dens måne: Måner er ikke kun forbeholdt Solsystemets planeter; de mange asteroider i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter kan også være med. I dag kender man til mere end 70 asteroider med måner, og nogle af dem har endda flere end én.
Uge 23, 2013
Planeterne i perspektiv: Vores Måne er blandt de største i Solsystemet. Faktisk er den så stor, at den ville være en rigtig planet, hvis den kredsede om Solen. Men hvad hvis Månen var endnu større – hvad hvis den var på størrelse med Mars eller måske Jupiter?
Uge 21, 2013
Rummet fuld af affald: I slutningen af sidste måned mødtes flere hundrede videnskabsmænd, ingeniører og eksperter i rumjura for at diskutere den stigende mængde rumaffald, der kredser om Jorden, og mulighederne for at rydde op i det.
Uge 20, 2013
Et år på Solen: Solen er altafgørende for livet på Jorden, og dens varme stråler er for det meste velkommne venner her på de nordlige breddegrader. Fra vores sikre afstand på næsten 150 millioner kilometer kan det være svært at forestille sig, at den helt tæt på er et levende inferno af glødende plasma og eksplosioner.
Uge 18, 2013
Neptun og Triton: I 1989 fløj NASA’s rumsonde Voyager 2 tæt forbi planeten Neptun på sin lange vej gennem Solsystemet. Fra dens unikke udsigtspunkt tog den dette billede af Neptun og dens største måne Triton.
Uge 16, 2013
Venus set fra Saturn: NASA’s rumsonde Cassini har siden juni 2004 kredset om Solsystemets næststørste planet, Saturn. For ikke så længe siden tog den dette billede af Jordens søsterplanet Venus, der titter frem mellem Saturns flotte ringe.
Uge 12, 2013
Er det et rumvæsen?: Svaret er højest sandsynligt nej, men blandt Jordens mangfoldige dyreliv, er bjørnedyr nok en af de bedste kandidater, da de kan overleve i helt ekstreme miljøer.
Bjørnedyr har fået deres navn, fordi de bevæger sig på en [...]
Saturns sekskant: Planeten Saturn er næsten ligeså stor som Jupiter, og omkring den kredser mere end halvtres måner. Den er nok bedst kendt for sine flotte ringe, men gasplaneten har også andre ting at byde på: På dens nordpol raser en kæmpe storm med et noget usædvanligt udseende – den er nemlig sekskantet.
Uge 08, 2013
Asteroide på besøg: På fredag farer en asteroide tæt forbi Jorden i en afstand af kun 27.700 kilometer. Det er den tætteste passage, man har observeret, siden man i 1990′erne for alvor begyndte at holde øje med de nærmeste asteroider.
Uge 07, 2013
Jorden om natten: Dette bemærkelsesværdige billede er sammensat af en række billeder, der blev taget i april og oktober i år af NASA’s satellit Suomi-NPP, der kredser om Jorden i en højde af 824 kilometer.
Uge 51, 2012
Bailys perler: Når Månen lige akkurat snitter Solen i begyndelsen og slutningen af en total solformørkelse, ser lyset fra Solen ud som perler på en kæde. Dette fænomen kaldes Bailys perler.
Uge 47, 2012
Tæt på Vesta: Asteroiden Vesta er et af de største objekter i asteroidebæltet, der ligger mellem Mars og Jupiter. På grund af sin lyse overflade er den også det klareste, og hvis vejrforholdene er gode, kan man endda se den lyse op på nattehimlen med det blotte øje.
Uge 40, 2012
Saturns Hyperion: Hyperion er en af Saturns mange måner. Den blev opdaget allerede i 1848, men det var først da rumsonden Cassini-Huygens fløj forbi i 2005, at man opdagede, hvor usædvanlig månen er.
Uge 31, 2012
De fem dværgplaneter: Der findes med stor sandsynlighed flere hundrede dværgplaneter i vores Solsystem, men endnu har vi kun fundet og navngivet fem af dem: Eris, Pluto, Haumea, Makemake og Ceres.
Uge 24, 2012
Venuspassage: På onsdag bevæger planeten Venus sig ind mellem Jorden og Solen for sidste gang i mere end 100 år. Dette sjældne himmelfænomen kaldes for en venuspassage, og det vil kunne ses fra Danmark i de tidlige morgentimer lige efter solopgang.
Uge 23, 2012
Jordopgang: I 1968 blev det første billede af Jorden set fra Månen taget af besætningen på Apollo 8. Et af besætningsmedlemmerne udtalte: “Vi kom hele denne vej for at udforske Månen, men det vigtigste er, at vi opdagede Jorden”.
Uge 16, 2012
Jordens andre måner: Vores Måne har kredset stabilt om Jorden de sidste 4 milliarder år. Engang imellem får den dog selskab af både trojanske asteroider, kvasi-satellitter og endda minimåner.
Uge 15, 2012
Jordskin: I juli 2011 tog en af astronauterne på den Internationale Rumstation dette billede af Månen. Solen var netop gået ned, og dens svindende lys farvede den nederste og tætteste del af atmosfæren rød.
Uge 13, 2012
Venus og Jupiter mødes i vest: Aftenhimmelen har den sidste måneds tid budt på to ekstra klare lys i vest: Planeterne Venus og Jupiter. De har lige så stille nærmet sig hinanden aften efter aften, og den 15. marts kunne man se dem stå blot 3° fra hinanden.
Uge 12, 2012
Tæt på Titan: I januar 2005 landede rumsonden Huygens på overfladen af Titan, planeten Saturns største måne, og tog dette billede. Det er det eneste billede, der er blevet taget fra overfladen af et himmellegeme, der ligger uden for den indre del af Solsystemet.
Uge 11, 2012
Komet på besøg: I slutningen af november sidste år opdagede en amatørastronom en ny komet, der var på vej ind mod Solen. I midten af december fløj Lovejoy, som kometen blev døbt, tæt forbi Solen, inden den igen begyndte at bevæge sig ud mod Solsystemets fjerne del.
Uge 02, 2012
Jordens skygge: I december sidste år gled Månen ind i den nederste del af Jordens skygge. I Danmark var det ikke muligt at se hele den totale måneformørkelse, men det var det blandt andet i Beijing, Kina.
Uge 01, 2012
Jupiter og Io: Ligesom planeterne kredser om Solen, kredser Jupiters måner om Jupiter. Her ses den inderste af de fire galileiske måner Io passere foran den store gasplanet. Billedet blev taget i 2000 af rumfartøjet Cassini-Huygens, som passerede Jupiter på sin vej mod Saturn.
Uge 45, 2011
Enceladus’ gejsere: Saturns lille måne Enceladus spyer enorme søjler af vanddamp og is ud fra sprækker i overfladen. Billedet her blev taget i november 2009, da Cassini-rumsonden fløj tæt forbi Enceladus, men man har kendt til gejserne siden 2005, da rumsonden for første gang passerede månen.
Uge 39, 2011
Blinke, blinke lille stjerne: I juni 2010 kunne man se den klare stjerne Regulus og planeten Mars stråle om kap side om side på nattehimlen. En 10 sekunder lang eksponering med et kamera, der svingede frit i en snor, resulterede i dette usædvanlige billede.
Uge 37, 2011
En lille måne med et stort krater: Fans af de populære Star Wars-film vil sikkert synes, at der er noget bekendt ved objektet på dette billede. Men nej, det er ikke en rumstation, det er en måne. Og den store plet er ikke en laser, men et enormt krater.
Uge 35, 2011
Liv på Mars?: I 1996 blev meteoritten ALH 84001 kendt verden over, da forskere fra NASA annoncerede, at den måske indeholdt spor af mikroskopiske fossiler efter bakterier fra planeten Mars.
Uge 33, 2011
En anderledes solformørkelse: De to mørke pletter øverst til højre på billedet af Solen er ikke solpletter, men den Internationale Rumstation og rumfærgen Atlantis, der passerer ind foran Solen, mens de kredser om Jorden i en højde af næsten 400 kilometer.
Uge 29, 2011
Soludbrud: På Solens overflade sker der en gang imellem voldsomme eksplosioner, soludbrud, som kan slynge store mængder af stof ud i rummet. I starten af denne måned fandt et mellemstort soludbrud sted.
Uge 26, 2011
Farvel til Spirit: Det er nu snart tre uger siden, at NASA stoppede forsøgene på at komme i kontakt med marsrobotten Spirit, der har været tavs siden marts sidste år. Billedet viser det sidste, som robotten så.
Uge 24, 2011
Velkommen til Saturn: Efter at have rejst gennem Solsystemet i mere end seks et halvt år nåede den ubemandede rumsonde Cassini-Huygens i juni 2004 endelig Saturn.
Uge 19, 2011
Det første menneske i rummet: I morgen er det 50 år siden, at den russiske kosmonaut Jurij Aleksejevitj Gagarin krydsede grænsen til rummet i Vostok 1. Rumfartøjet løftede ham 322 km op og bar ham en enkelt gang rundt om Jorden.
Uge 15, 2011
Mød planeterne: I vores Solsystem kredser hele otte planeter omkring Solen. De fire inderste er klippeplaneter med en fast overflade, mens de fire yderste er gasplaneter. Billedet her viser deres størrelser i forhold til hinanden og til Solen.
Uge 13, 2011
MESSENGER i kredsløb om Merkur: Den 18. marts gik MESSENGER som den første rumsonde nogensinde i kredsløb om Merkur, Solsystemets inderste og mindste planet.
Uge 12, 2011
Vores nabo, Månen: Månen er Jordens eneste naturlige satellit. Den kredser om Jorden i en afstand af 384.405 kilometer, hvilket svarer til tredive gange Jordens diameter.
Uge 10, 2011
Marsisk solnedgang: I 2005 fangede NASAs Mars-rover Spirit dette fascinerende billede af Solen, der går ned bag kanten af Gusev-krateret på Mars.
Uge 05, 2011
Jorden, den blå juvel: Universet rummer ufatteligt meget skønhed, og med dets væld af farverige tåger, strålende galakser og fremmede planeter er det nemt at glemme, at en af dets mest betagende mirakler befinder sig lige under vores fødder.
Uge 01, 2011
