Venuspassage: På onsdag bevæger planeten Venus sig ind mellem Jorden og Solen for sidste gang i mere end 100 år. Dette sjældne himmelfænomen kaldes for en venuspassage, og det vil kunne ses fra Danmark i de tidlige morgentimer lige efter solopgang.

I løbet af en venuspassage ses Venus som en lille, mørk plet, der bevæger sig hen over Solens overflade. Længden af sådan en passage måles i timer, for eksempel varede venuspassagen i 2004 seks timer. En venuspassage er en slags lille solformørkelse, men da Venus kun dækker en meget lille del af solskiven, bliver Solens lys ikke bemærkelsesværdigt svagere under passagen.

Venuspassager er en af de mest sjældne forudsigelige astronomiske fænomener. De optræder parvis med otte års mellemrum, hvorefter der går skiftevis 105,5 eller 121,5 år til næste passagepar. Dette mønster gentages inden for en periode på 243 år. Den sidste venuspassage fandt således sted i år 2004, mens den næste først finder sted i år 2117.

Venuspassager har historisk haft stor betydning for astronomien, da de blev brugt til lave de første realistiske målinger at Solsystemets størrelse. Observationer af venuspassagen i år 1639 resulterede i den hidtil mest præcist bestemte afstand mellem Solen og Jorden. Den kommende venuspassage vil byde forskerne på et væld af forskningsmuligheder, for eksempel kan den bruges til at forbedre de  teknikker, der bruges til at lede efter exoplaneter.

Solsystemets inderste planet Merkur passerer mellem Jorden og Solen lidt oftere, nemlig 13 til 14 gange hvert århundrede. Den sidste merkurpassage fandt sted i år 2006, og den næste vil finde sted i 2016. Det sker at en venuspassage og en merkurpassage finder sted samtidigt, men det er ekstremt sjældent. Det skete sidst i år 373.173 fvt., og vi skal vente helt til år 69.163, før det sker igen.

Kilde: David Cortner