Boomerang-tågen: Omkring 5.000 lysår fra Jorden er en gammel stjernes liv ved at nærme sig sin slutning. Gas, der er blevet udstødt fra stjernens kerne, kan ses som en protoplanetarisk tåge omkring stjernen. Tågen selv lyser kun meget svagt. Den blå farve er lys fra stjernen, der er blevet reflekteret. Når stjernen senere blusser op og kaster sine yderste lag af sig, vil tågen blive til en planetarisk tåge.

Hurtige vinde af gas og støv fra den gamle stjerne har fået tågen til at udvide sig med flere hundrede kilometer i sekundet. Denne hurtige udvidelse har kølet gassen ned til omkring 1°C over det absolutte nulpunkt. Dermed er tågen det koldeste sted, man har observeret uden for et laboratorium. Til sammenligning er den kosmiske baggrundsstråling, eftergløden fra Big Bang, næsten 3°C varmere.

Kilder: R. Sahai and J. Trauger (JPL), NASA/ESA