Galakser på linje: Rumteleskopet Hubble har taget dette flotte billede af de to spiralgalakser NGC 3314A og B. De ser ud som om, at de er midt i en kollision, men perspektivet snyder: I virkeligheden er der flere millioner lysår mellem dem.

Galakseparret befinder sig omkring 140 millioner lysår fra Jorden i retning af stjernebilledet Søslangen på den sydlige himmelhalvkugle. Fra vores synsvinkel overlapper de hinanden, men afstanden mellem dem er omkring ti gange afstanden mellem Mælkevejen og Andromedagalaksen. De to galakser er ikke på kollisionskurs, men bevæger sig uafhængigt af hinanden.

Den bagerste galakses støvbånd ser lysere ud end normalt, fordi de oplyses af de klare stjerner i den forreste galakse. Samtidig ses den forreste galakses støvbånd i silhuet mod lyset fra den bagerste galakse, hvilket giver astronomerne en unik mulighed for at studere dens spiralarme.

Kilder: NASA, ESA, Hubble Heritage Team og W. Keel