Tæt på Vesta: Asteroiden Vesta er et af de største objekter i asteroidebæltet, der ligger mellem Mars og Jupiter. På grund af sin lyse overflade er den også det klareste, og hvis vejrforholdene er gode, kan man endda se den lyse op på nattehimlen med det blotte øje.

Vesta har facon som en fladtrykt kugle, og dens overflade er dækket af store kratere. Asteroiden har en gennemsnitlig diameter på 525 kilometer, hvilket svarer til en syvendedel af Månens. Dens størrelse overgås kun af to andre objekter i asteroidebæltet, nemlig dværgplaneten Ceres og asteroiden Pallas. Massemæssigt overgås den kun af Ceres, da den er omkring 25% tungere end Pallas. Ligesom de fire klippeplaneter, Merkur, Venus, Jorden og Mars, består Vesta af det støv- og stenmateriale, der blev til overs efter dannelsen af Solen.

Solsystemets planeter blev dannet for omkring 4,5 milliarder år siden. Små planetisimaler, som havde diametre på op til 1 kilometer, stødte sammen igen og igen og dannede på denne måde nogle få hundrede protoplaneter: Objekter på størrelse med Ceres og Pluto. Disse stødte også sammen og dannede til sidst de otte planeter, vi kender i dag. De voldsomme sammenstød kunne dog også ødelægge protoplaneterne, der derved blev slået til små asteroidestykker. I det indre Solsystem, er Ceres, Pallas og Vesta de eneste protoplaneter, der har overlevet planetdannelsen.

Et 460 kilometer stort krater på Vestas sydpol vidner om, at asteroiden blev ramt af et andet himmellegeme inden for den seneste milliard år. Ved sammenstødet blev omkring 1 procent af Vestas masse slået løs, og den svæver nu rundt i Solsystemet i form af mindre brudstykker. Nogle af disse er med tiden faldet ned på Jorden, og igennem dem har man kunnet få en forholdsvis detaljeret viden om Vestas geologi.

I juli 2011 gik NASA’s rumsonde Dawn i kredsløb om Vesta for at kigge nærmere på den store asteroide. Men Vesta er trods alt kun det næsttungeste objekt i asteroidebæltet, og for en lille måned siden startede Dawn atter sine ionraketter og satte kursen mod det tungeste: Ceres. Hvis alt går som planlagt, vil Dawn nå sit nye mål i 2015.

Kilder: NASA, JPL-Caltech, UCLA