Et umage par: Disse to meget forskellige galakser deles om himlen i stjernebilledet Jomfruen på himmelkuglens ækvator. De er en del af galaksehoben Virgo, der rummer omkring 1300 galakser.
Galakseparret består af den kæmpe ellipsegalakse M60, der er den tredjeklareste galakse i Virgohoben, og den meget mindre spiralgalakse NGC 4647, der er på størrelse med Mælkevejen. M60 og NGC 4647 befinder sig henholdsvis 54 og 63 millioner lysår væk fra Jorden, så der er for langt imellem dem til, at de kan påvirke hinanden betydeligt. Mens stjernerne i M60 er gamle og bevæger sig langs tilfældige baner, er NGC 4647′s unge, blå stjerner, gas og støv pænt organiseret i spiralarme, der drejer rundt i en flad skive.
Kilder: NASA, ESA og Hubble Heritage Team (STScI/AURA).