Jupiter og Io: Ligesom planeterne kredser om Solen, kredser Jupiters måner om Jupiter. Her ses den inderste af de fire galileiske måner Io passere foran den store gasplanet. Billedet blev taget i 2000 af rumfartøjet Cassini-Huygens, som passerede Jupiter på sin vej mod Saturn.

Jupiter er den største planet i vores Solsystem, og den kan ses med det blotte øje fra Jorden. Den har 63 kendte måner, men det anslås, at den kan have helt op til 100 måner. Jupiter er indhyldet i en tæt atmosfære, der primært består af brint og helium, med bælter og zoner af tætte skyer, der ligger parallelt med planetens ækvator. Flere steder brydes dette bæltemønster af lavtryk, hvor skyerne hvirvler rundt om lavtrykscentret. Den største af disse, den såkaldte Store Røde Plet, er et stormvejr 2-3 gange så stort som hele Jorden. Det kan ses til venstre på billedet. Den skifter facon, farve og udbredelse fra tid til anden, men den har eksisteret uafbrudt i de mere end 300 år, man har kunnet observere den.

Io er den tredjestørste af Jupiters måner. Den er på størrelse med vores egen Måne, og den suser rundt i sit kredsløb én gang hver 42. time. Dens overflade er dækket af over 400 aktive vulkaner, der udspyr svovl og svovldioxid op i flere hundrede kilometers højde. I februar 2001 fandt det hidtil største kendte vulkanudbrud i Solsystemet sted på Io. De mange og voldsomme vulkanudbrud på Io skyldes, at månen påvirkes af tyndgefelterne fra Jupiter og månerne Europa og Ganymedes. For hvert fjerde kredsløb omkring Jupiter befinder Io sig på den ene side, med Europa og Ganymedes på den anden, og Io bliver derved strakt mere end 100 meter. Når Io igen kommer på afstand af Europa og Ganymedes falder den tilbage til sin naturlige facon. Denne proces skaber den varme i Io, der driver vulkanerne.

Kilder: Cassini Imaging Team, Cassini Project, NASA