Andromedagalaksen: Det fjerneste objekt på nattehimlen, som kan ses med det blotte øje, er vores nabo Andromedagalaksen. Den er, ligesom Mælkevejen, en spiralgalakse, og den er det største medlem af den lokale galaksehob.

Andromedagalaksen indeholder 1 trillion stjerner og har en diameter på mellem 100.000 og 200.000 lysår. Billedet her afslører dens klare, gule centrum, mørke baner af støv, flotte blå spiralarme og stjernehobe. To af de i alt 14 kendte dværggalakser, der kredser om galaksen, kan også ses henholdsvis et stykke under og lige over den.

Indtil i starten af 1920′erne troede man, at Mælkevejen var hele universet. Dengang var kikkerterne simpelthen ikke gode nok til at kunne se andre galakser som andet end svage tåger, og man troede derfor, at det netop var hvad de var. I 1924 bestemte astronomen Edwin Hubble som den første afstanden til Andromedagalaksen ved hjælp af en såkaldt cepheidestjerne. Han opdagede dermed, at Andromedagalaksen ikke blot var en tåge i Mælkevejen, men en hel galakse i sig selv. Universet var pludselig meget større, end man hidtil havde troet.

Andromedagalaksen befinder sig omkring 2,5 millioner lysår fra Mælkevejen. De to store spiralgalakser nærmer sig hinanden med over 100 kilometer i sekundet. Det forventes derfor, at de kolliderer om cirka 4,5 milliarder år, og det er sandsynligt, at de derefter vil smelte sammen til én stor elliptisk galakse.

Kilde: Robert Gendler