En rose af galakser: I går kunne rumteleskopet Hubble fejre sit 21. år i rummet. I den anledning pegede astronomer Hubbles blik i retning af en særligt fotogen gruppe af kolliderende galakser, Arp 273.
De stærke gravitationelle kræfter, der er på spil i sådan en kollision, har deformeret den store spiralgalakses skive så meget, at den nu mest af alt ligner en kæmpe rose. De klare blå juveler, som er strøet over rosens blade, er unge, varme stjerner.
Kilder: NASA, ESA og Hubble Heritage-teamet (STScI/AURA)