Er det et rumvæsen?: Svaret er højest sandsynligt nej, men blandt Jordens mangfoldige dyreliv, er bjørnedyr nok en af de bedste kandidater, da de kan overleve i helt ekstreme miljøer.
Bjørnedyr har fået deres navn, fordi de bevæger sig på en måde, der minder om en bjørns lunten. De lever af at udsuge plante- og dyreceller og med en længde på omkring 1 millimeter, er de blandt de mindste flercellede dyr, der findes. Bjørnedyr lever næsten overalt på Jorden: på bunden af søer og have, flere kilometer oppe i atmosfæren og i varme kilder, ørkener og gletschere. De foretrækker dog fugtige miljøer. Deres imponerende levedygtighed har tiltrukket sig forskernes interesse, og de sidste år er der blevet lavet en del eksperimenter med bjørnedyr, der tester, hvad de egentlig kan holde til.
Bjørnedyr er aktive i vand, men under tørkeperioder, går de i en dvaletilstand, hvor deres væskeindhold falder til 1% af normalen, og deres stofskifte næsten går helt i stå. I denne tilstand kan de hverken udvikle, formere eller reparere sig. Til gengæld kan de overleve de mest utrolige ting.
Forsøg har vist, at bjørnedyr kan klare temperaturer fra nær nulpunktet til over 150 grader. På grund af det lave væskeindhold under deres dvaletilstand, bliver de ikke revet i stykker, når vandet fryser til is og udvider sig. Bjørnedyr kan også overleve i vakuum og under tryk, der er større end vandtrykket i den dybeste grav i Jordens have, Marianergraven. Der er blevet rapporteret om genoplivning fra en dvaletilstand af et 120 år gammelt bjørnedyr i noget tørt mos, men indtil videre har man kun kunne dokumentere, at de kan overleve mindst 10 år i deres dvaletilstand. I 2007 sendte man bjørnedyr op i kredsløb om Jorden, hvor de overlevede 10 dage udsat for rummets tomrum og Solens stråler. Det er deres evne til at reparere deres egen DNA, der gør dem modstandsdygtige over for den ultraviolette stråling. De kan desuden tåler doser af røntgenstråling, der kunne betyde døden for et menneske.
Bjørnedyr blev næsten rumvæsener, da de i november 2011 blev sendt af sted mod Mars‘ måne Phobos ombord på den russiske rumsonde Fobos-Grunt. Desværre betød en raketfejl, at sonden strandede i et lavt kredsløb om Jorden for til sidst at styrte ned i Stillehavet i januar i år.
Kilde: Nicole Ottawa og Oliver Meckes (Eye of Science)