Sombrerogalaksen: Denne spiralgalakses store, lysstærke midte og tydelige ring af støv i udkanten, har givet den kælenavnet Sombrerogalaksen. Billedet her regnes for et af de bedste som rumteleskopet Hubble har taget.
Sombrerogalaksen befinder sig omkring 28 millioner lysår væk i retning af stjernebilledet Jomfruen på den nordlige himmelkugle. Den har en diameter på 50.000 lysår og er altså kun halvt så stor som vores egen galakse Mælkevejen. Galaksen er lidt for lyssvag til at kunne ses med det blotte øje, men den er let at få øje på med en lille kikkert.
Kilde: Hubble Heritage Team