Enarmet spiralgalakse: Spiralgalaksen NGC 4725 ligger omkring 41 millioner lysår væk i retning af stjernebilledet Berenikes Lokker på den nordlige himmelhalvkugle. I modsætning til de fleste spiralgalakser, der har to eller flere arme, har NGC 4725 kun en enkelt.
NGC 4725 har en diameter på mere end 100.000 lysår og er dermed større end vores egen galakse Mælkevejen. Dens lange arm er fuld af unge, blå stjerner og røde, stjernedannede tåger, og den snor sig om en gullig bjælkeformet midte, der består af en masse gamle stjerner. NGC 4725′s kerne er meget lysstærk og aktiv, hvilket tyder på, at den usædvanlige spiralgalakse gemmer på et kæmpemæssigt sort hul i sin midte.
Kilder: Subaru Telescope (NAOJ), Hubble Space Telescope og Robert Gendler