Jordens andre måner: Vores Måne har kredset stabilt om Jorden de sidste 4 milliarder år. Engang imellem får den dog selskab af både trojanske asteroider, kvasi-satellitter og endda minimåner.

I oktober 2010 blev Jordens første trojanske asteroide, 2010 TK7, opdaget. Den kredser om et af Jordens såkaldte Lagrange-punkter, L₄, der ligger 60° foran Jorden i dens bane omkring Solen. Asteroiden har en diameter på blot 300 meter, og det tager den 395 år at bevæge sig én gang rundt i sin meget aflange bane. I øjeblikket er asteroiden omkring 50 millioner kilometer væk fra Jorden. Til sammenligning har Månen en diameter på næsten 3500 kilometer og befinder sig 384.000 kilometer fra Jorden.

En anden slags interessante asteroider, der befinder sig tæt på Jorden, er kvasi-satellitter. Kvasi-satellitter kredser om Solen i omtrent samme afstand som Jorden, og deres omløb tager derfor også et år. Deres baner er dog typisk mere aflange end Jordens bane. Set fra Jorden bevæger kvasi-satellitterne sig rundt i et bønneformet kredsløb. Jorden har fem kendte kvasi-satellitter: 3753 Cruithne, 2002 AA₂₉, 2003 YN₁₀₇, 2004 GU₉ og 2010 SO₁₆. 3753 Cruithne er med en diameter på 5 kilometer den største af de fem, og den har da også fået tilnavnet “Jordens anden måne”.

Sidst men ikke mindst er der de midlertidige måner. Med millioner af mindre asteroider i det indre Solsystem, fanger Jorden engang imellem nogle af dem i et kredsløb, hvor de vil blive i noget tid – nogen gange op til et helt år – inden de løsriver sig og vender tilbage til de normale asteroidebaner om Solen. I 2006 opdagede man netop sådan en minimåne, 2006 RH120, der havde en diameter på 5 meter og bevægede sig i et kredsløb om Jorden, der førte den hen over polerne. Man observerede den tage fire ture omkring Jorden, inden den igen vendte tilbage til at kredse om Solen. Nyere computersimuleringer har vist, at der på ethvert givet tidspunkt kredser mindst en asteroide med en diameter på mere end 1 meter omkring Jorden.

Kilde: Paul Wiegert