Fyrværkeri på astronomisk skala: I starten af 1900-tallet blev stjernen GK Persei kortvarigt en af de klareste stjerner på himmelen, da den eksploderede som en nova. Materialet, som blev skudt ud ved eksplosionen, kaldes populært for Fyrværkeritågen.

En nova er en stjerne, hvis lysstyrke i løbet af få dage bliver op til en million gange større. Herefter falder lysstyrken gradvis til det normale igen. En stjerne, der bliver til en nova, starter som en hvid dværg i et dobbeltstjernesystem. Den anden stjerne i systemet kan ikke fastholde stoffet i sine yderste lag, og derfor strømmer det bort fra den og over til den hvide dværg. Efterhånden som mere og mere stof strømmer over, bliver det tættere og varmere, og når temperaturen er kommet op på nogle millioner grader, vil kerneprocesser gå eksplosivt i gang. Det er energien fra dem, der ses som en forøgelse af stjernens lysstyrke. Ved eksplosionen slynges den yderste skal af stof væk fra stjernen. Normalt drejer det sig kun om en titusindedel af stjernens samlede masse, så i modsætning til supernovaer, betyder en nova ikke enden på en stjernes liv.

Novaer er ret almindelige i Mælkevejen, og man ser også novaer i andre galakser. Man kender desuden stjerner, der har haft mere end ét novaudbrud. For dem bliver lysstyrken normalt kun tusinde gange større, og der går nogle årtier mellem udbruddene.

GK Persei befinder sig omkring 15.000 lysår væk i retning af stjernebilledet Perseus på den nordlige himmelhalvkugle. Dens novarest, Fyrværkeritågen, har siden eksplosionen fortsat med at udvide sig ud i rummet. For tiden har den en diameter på blot ét lysår og bevæger sig udad med op til 1.200 kilometer i sekundet. Efter udbruddet i 1901 har GK Persei haft mindre sjældne udbrud, der fik stjernen til at skinne 7-15 gange klarere. Siden 1980 er disse udbrud blevet nogenlunde regelmæssige; de finder sted omkring hvert tredje år og varer typisk to måneder.

Kilde: Adam Block, Mt. Lemmon SkyCenter