Sommerfugletågen: Denne stjernetåge ligner en sommerfugl, men den er langt fra skrøbelig. Dens flotte vinger består af en næsten 20.000 grader varm gas, der udvider sig med mere end 950.000 kilometer i timen.

Sommerfugletågen er en planetarisk tåge, der befinder sig i retning af stjernebilledet Skorpionen på den nordlige himmelkugle. I dens midte findes en døende stjerne, en hvid dværg, hvis masse engang var fem gange større end Solens. Gennem de sidste par tusinde år har den i sine dødskramper slynget de yderste lag af gas fra sig, og den udsender nu ultraviolet stråling, der får gassen til at lyse.

Den hvide dværg i tågens midte har en masse på lidt over halvdelen af Solens. Dens overfladetemperatur er mere end 220.000 grader, hvilket gør den til en af de varmeste kendte stjerner i vores galakse.

Kilder: NASAESAHubble SM4 ERO Team