Tæt på Titan: I januar 2005 landede rumsonden Huygens på overfladen af Titan, planeten Saturns største måne, og tog dette billede. Det er det eneste billede, der er blevet taget fra overfladen af et himmellegeme, der ligger uden for den indre del af Solsystemet.
Titan er omkring dobbelt så stor som Månen. Den er den eneste kendte måne i vores Solsystem, som har en tæt atmosfære. Ligesom de fleste andre af Saturns måner består Titan af en blanding af vand-is og klippemateriale. Dens atmosfære består af 95 procent kvælstof og dertil methan og en smule helium. Titans overfladetemperatur ligger på omkring -180 grader, hvilket er tæt på trippelpunktet for methan. Det betyder, at methan i teorien kunne forekomme både i gas, væske og fast form på månens overflade, præcis ligesom vand på Jordens overflade kan opleves som både damp, vand og is. Man kunne derfor forestille sig, at der på Titan eksisterer en methan-baseret meteorologisk cyklus, hvor skyer, regn og søer består af methan.
I oktober 1997 blev rumfartøjet Cassini-Huygens sendt af sted mod Saturn og dens måner. Den nåede sit mål i december 2004 og gik i kredsløb om planeten. I januar 2005 koblede landingsmodulet Huygens sig fra resten af fartøjet og satte kursen mod Titans overflade. Ombord sig havde den en mikrofon, som optog vindenes lyde, mens den dykkede ned gennem den tætte atmosfære. Klik her for at høre, hvad en rejsende ombord på Huygens ville have hørt under nedstigningen.
Da Huygens landede på Titan, tog den dette billede. Stenene, der ligger badet i et sælsomt gulligt lys, består primært af frossent vand. Den lyse sten, der ligger lige under midten på billedet, har en bredde på 15 cm og befinder sig 85 centimeter fra Huygens. Jorden under vand-is-stenene tror man er et slags klæbrigt, tjæreagtigt stof, der er fyldt med organiske molekyler. Skulle en komet ramme Titan, vil der dannes søer af vand på overfladen, og beregninger viser, at disse søer vil forblive flydende i flere århundreder. Den meget lave overfladetemperatur vil nemlig hurtigt dække dem med et isolerende lag is. Kombinationen af organiske molekyler og flydende vand menes at have en afgørende betydning for dannelsen af organiske celler, og man spekulerer derfor på, om der spontant opstår Jord-lignende vandbaseret liv, hver gang en komet rammer Titan.
Kilder: ESA, NASA, Descent Imager/Spectral Radiometer Team (LPL)