Dobbeltstjernen Albireo: Albireo er den femteklareste stjerne i stjernebilledet Svanen på den nordlige himmelhalvkugle. Selv et lille teleskop vil afsløre, at Albireo er en dobbeltstjerne, og at de to stjerner har meget forskellige farver.
Albireo ligger omkring 430 lysår fra Jorden og består af en blåhvid stjerne og en gul stjerne, der på grund af deres indbyrdes store afstand er hele 75.000 år om at kredse én enkelt gang om hinanden. Faktisk er den gule stjerne selv en dobbeltstjerne, hvis to tætte stjerner har en periode på kun 213 år. Fordi Albireos to stjerner har så markant forskellige farver, og fordi der er så lang imellem dem, er den en af de nemmeste dobbeltstjerner at observere.
Nattehimlens klareste stjerne, Sirius, er også en dobbeltstjerne, men da dens to stjerner kredser meget tæt om hinanden og begge er hvide, kræver det et stort teleskop og klart vejr at kunne skelne de to fra hinanden.
Kilde: Richard Yandrick ©2005