Dværggalakse blæser bobler: Rumteleskopet Hubble har taget den irregulære dværggalakse Holmberg II i at blæse bobler. De kæmpe bobler af glødende gas er resultatet af mange generationer stjerners voldsomme liv.
Vores egen galakse, Mælkevejen, er en stor spiralgalakse med en diameter på omkring 100.000 lysår, der indeholder flere hundrede milliarder stjerner. Mange mindre galakser, som for eksempel dværggalaksen Holmberg II, kan være svære at klassificere, da de ikke har nogen veldefineret form, og de kaldes derfor samlet for irregulære.
Stjerner dannes, når enorme skyer af interstellar gas kollapser under deres egen tyngdekraft. Kæmpe stjerner med masser, der er mindst otte gange større end Solens, udsender senere i deres liv voldsomme stjernevinde, kraftige strømme af ladede partikler, som blæser den omkringliggende resterende gas væk. Når de kæmpe stjerner ender deres liv i en stor supernovaeksplosion, sender de chokbølger ud gennem gassen, hvilket både udvider og opvarmer den. Det er disse to processer, stjernevinde og supernovaeksplosioner, der har skabt de iøjnefaldende bobler i Holmberg II. Fordi Holmberg II hverken har en spiralgalakses spiralarme eller en ellipsegalakse tætte centrum, er den – gravitationelt set – et mildt paradis, hvor skrøbelige strukturer som disse bobler kan få lov at bevare deres form.
Holmberg II er ikke kun en galakse, der blæser bobler, den er også en kraftig kilde til røntgenstråling. Der er forskellige teorier om, hvad denne stråling skyldes. En af disse er, at strålingen stammer fra et mellemstort sort hul med en masse, der er 1.000 gange større end Solens, og som grådigt er i færd med at sluge sine omgivelser.
