En anderledes solformørkelse: De to mørke pletter øverst til højre på billedet af Solen er ikke solpletter, men den Internationale Rumstation og rumfærgen Atlantis, der passerer ind foran Solen, mens de kredser om Jorden i en højde af næsten 400 kilometer.
Billedet blev taget i forbindelse med Atlantis’ 32. mission i maj 2010, kun 50 minutter før rumfærgen koblede sig til rumstationen. Selve passagen foran Solen tog mindre end et sekund og krævede derfor god timing fra fotografens side.
Den 8. juli 2011, for blot ti dage siden, blev Atlantis sendt op på sin 33. og sidste mission. Denne mission markerer også den sidste rumfærgemission i NASAs 30 år lange rumfærgeprogram. Atlantis har siden sin første mission i 1981 sat 14 satelitter i kredsløb om både Jorden, Venus og Jupiter, foretaget 7 rejser til den russiske rumstation Mir og 12 rejser til den Internationale Rumstation.
Kilde: Thierry Legault